Jeg tilbyder terapi med inddragelse af hund eller hest

Min terapeutiske tilgang: oplevelsesorienteret psykoterapi og dyreassisteret psykoterapi

Grundelementer i den oplevelsesorienterede psykoterapi:

  • Den er baseret på det humanistiske og eksistentielle menneskesyn, hvor hvert menneske er unikt og har en iboende stræben efter udvikling. Som mennesker er vi ansvarlige for vores egne handlinger, og de valg/fravalg vi hver især foretager.
  • Den omhandler hvordan vi individuelt oplever og udtrykker undertrykte følelser kropsligt, emotionelt og kognitivt.
  • Den har fokus på en ligeværdig relation mellem terapeut og klient, hvor klientens egen oplevelse af sig selv og sin omverden er helt central.
  • Den har fænomenologien som grundmetode. Det vil sige at terapeuten og klienten i fællesskab undersøger fænomener hos klienten med nysgerrig, åbenhed, nænsomhed og uden forudfattede antagelser.

Konkret i terapisessionerne hos mig betyder dette at:

  • Tryghed og fortrolighed skabes gennem opbygning af relation og kontakt imellem os og er det bærende element for vores terapeutiske arbejde sammen.
  • Jeg sætter de ydre rammer i det terapeutiske rum og har ansvaret for at holde dem, men du som klient sætter tempoet, indholdet og retningen i terapien.
  • Jeg møder dig med indføling, varme, undersøgende nysgerrighed og autencitet
  • Jeg har som terapeut ikke det endegyldige svar eller tilbyder gode råd og løsninger. Du er selv ekspert i dit eget liv, og jeg støtter dig i at udfolde og udforske de områder du bringer i spil uden at analysere og fortolke dine oplevelser.
  • Jeg vil løbende spørge ind til dine oplevelser her og nu med fokus på dine kropslige og følelsesmæssige sansninger samt tanker herom.

Dyreassisteret psykoterapi:

  • Ved dyreassisteret psykoterapi inviterer jeg kontakten med dyr (hund eller hest) ind i det terapeutiske rum sammen med os.
  • Inddragelsen af dyr muliggører en anden form for terapeutisk proces, hvor dyrene bl.a. kan biddrage til at spejle den indre proces hos dig. Samtidig tilbyder dyrenes tilstedeværelse en mindre direkte kontakt imellem os, hvilket for nogle godt kan gøre det terapeutiske rum mere afslappende og trygt.
  • Min terapeutiske tilgang er også ved inddragelsen af dyr som beskrevet under den oplevelsesorienterede psykoterapi.
  • Du kan læse mere om fordelene ved dyreassisteret psykoterapi og de dyr der vil blive inddraget her.

Den første afklarende samtale:

Da relationen mellem klient og terapeut spiller den vigtigste rolle i det terapeutiske rum, tilbyder jeg en første afklarende samtale.

Denne samtale har til formål, at vi møder hinanden og får mærket efter om de terapeutiske rammer og kemien imellem os matcher det du søger, før du tager stilling til hvorvidt du vil fortsætte i et terapeutisk forløb. Såfremt du er interesseret i et dyreassisteret forløb, vil denne første samtale være uden dyrene, så vi kan danne et indtryk af hinanden og afklare det ønskede forløb først.

Ved denne samtale vil du få mulighed for at fortælle om din baggrund for at begynde i terapi, og hvad du har af ønsker, forventninger og spørgsmål til forløbet. Jeg vil også fortælle mere om de terapeutiske rammer, terapiens karakter og beskyttelse af dine personoplysninger.

Hør hvordan jeg kan hjælpe dig/din familie.
Få en uforpligtende snak.